Gå til hovedindhold

Boligområde ved Parosvej i Hårup

Om denne udstykning

Grundet et ønske om - inden sommerferien - at få oplyst priser på grundene samt informationer om deres beskaffenhed, forventer vi at kunne udbyde 3. etape af Parosvej i slutningen af juni 2021.

3. etape udgøres af grundene nr. 56-110, og der vil blive tale om en lang udbudsrunde med frist frem til august, på en endnu ikke fastlagt dato. Først herefter vil udbudsrunden blive afgjort.

Vi sælger grunde i etape 2 til den fastsatte pris, der fremgår af den enkelte villagrunds information.

Det er muligt at få en reservation på 14 dage. Mail eller ring for at høre nærmere. Kun en reservation pr. husstand eller firma.

Nærmere information for den enkelte grund kan ses ved at klikke på link med grundspecifikke informationer.

På de med * markerede grunde i udbudsinformationen må der forventes merudgifter i forhold til ekstrafundering. Der er taget højde herfor i prisfastsættelsen med et nedslag for dårlig jordbund.

Terrænet ved Parosvej er omkranset af både boligkvarterer og åbne marker. En skolesti går gennem området og betjener både Hårup og Mejlby, og syd for udstykningen ligger et parcelhusområde samt et stort område med idræts- og boldbaner.