Gå til hovedindhold

Vilkår for erhvervsgrunde: Salg for højeste bud

Her kan du læse om fremgangsmåden ved køb af grunde, som er til salg for højeste bud, hvem der er involveret og hvordan du som interesseret skal forholde dig.

Fremgangsmåden for køb af grund til salg for højeste bud - fra grunden udbydes og indtil til det færdige skøde sendes til køber:

  • Grundsalg annoncerer grunde i et område til salg for højeste bud. Der annonceres primært på kommunens hjemmeside.

  • Interesserede henter udbudsmaterialet på Grundsalgs hjemmeside eller bestiller det tilsendt fra Grundsalg.

  • Køber sender tilbud til Grundsalg indenfor tidsfristen. Købstilbud, der ikke er sendt til grundsalg@mtm.aarhus.dk eller afleveret personligt til Grundsalg, Kalkværksvej 10, Aarhus, vil ikke komme i betragtning.

  • Grundsalg sender accept til tilbudsgivere, der afgivet højeste bud, og sender besked til øvrige tilbudsgivere, som ikke har fået en grund (dvs. ikke har afgivet højeste bud).

  • Grundsalg udarbejder og sender købsaftale i løbet af et par uger til køberen til underskrift samt besked om udarbejdelse af skøde, betaling m.m., og sørger for at erhvervsgrunden står som ”Solgt” på Grundsalgs hjemmeside.

  • Køber skal senes 14 dage før overtagelsesdagen returnere den underskrevne købsaftale.

  • Køber får tilsendt faktura for købesum og omkostninger som e-post og sidste rettidige betalingsdag er lig med overtagelsesdagen.

  • Grundsalg sørger for udarbejdelse af digitalt skøde og informerer køber om underskriftsprocedure.

  • Køber skal foranledige, at skødet underskrives.

  • Grundsalg sørger for tinglysning af digitalt skøde og afslutter handlen overfor køber.

 

Udbudsmaterialet fra Grundsalg indeholder normalt oplysninger om:

  • Salgsvilkår

  • Resultat af geotekniske undersøgelser

  • Evt. deklarationer for det pågældende område

  • Tilbudsblanket

Tilbud skal afgives på den medsendte tilbudsblanket, hvor tilbudsgiveren skal oplyse følgende:

  • Hvem skødet skal udstedes til samt CPR-nummer

  • Er køber et selskab, bedes CVR-nummeret oplyst.

Prisen indeholder ikke tilslutningsbidrag til kloak, el, vand eller fjernvarme

 

Vi anvender cookies til at forbedre din oplevelse . Læs mere om Cookies. Accepter brugen af cookies