Gå til hovedindhold

Vilkår for erhvervsgrunde: Salg for højeste bud

Her kan du læse om fremgangsmåden ved køb af grunde, som er til salg for højeste bud, og hvordan du som interesseret køber skal forholde dig.

Fremgangsmåden for køb af grund til salg for højeste bud - fra grunden udbydes og, indtil det færdige skøde sendes til køber:

  • Grundsalg annoncerer grunde i et område til salg for højeste bud. Der annonceres primært på Kommunens hjemmeside.

  • Interesserede købere henter udbudsmaterialet på Grundsalgs hjemmeside.

  • Køber sender tilbud til Grundsalg indenfor tidsfristen. Købstilbud, der ikke er sendt til grundsalg@mtm.aarhus.dk eller afleveret personligt til Grundsalg, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, indenfor tidsfristen, vil ikke komme i betragtning.

  • Grundsalg sender accept til tilbudsgivere, der har afgivet højeste bud, og sender besked til øvrige tilbudsgivere, som ikke har fået en grund (dvs. ikke har afgivet højeste bud).

  • Grundsalg udarbejder og sender købsaftale i løbet af et par uger til køberen til underskrift samt besked om udarbejdelse af skøde, betaling m.m. Grundsalg sørger for, at erhvervsgrunden står som ”Solgt” på Grundsalgs hjemmeside.

  • Køber skal senest 14 dage før overtagelsesdagen returnere den underskrevne købsaftale.

  • Køber får tilsendt faktura for købesum og omkostninger som e-post. Sidste rettidige betalingsdag er lig med overtagelsesdagen.

  • Grundsalg sørger for udarbejdelse af digitalt skøde og informerer køber om underskriftsprocedure.

  • Køber skal foranledige, at skødet underskrives.

  • Grundsalg sørger for tinglysning af digitalt skøde og afslutter handlen overfor køber.

 

Udbudsmaterialet fra Grundsalg indeholder normalt oplysninger om:

  • Salgsvilkår

  • Resultat af geotekniske undersøgelser

  • Evt. deklarationer for det pågældende område

  • Tilbudsblanket

Tilbud skal afgives på tilbudsblanket, der er tilgængelig på hjemmesiden. Tilbudsgiveren skal oplyse følgende:

  • CPR-nummer, samt hvem skødet skal udstedes til

  • Er køber et selskab, bedes CVR-nummeret oplyst
     

Prisen indeholder ikke tilslutningsbidrag til kloak, el, vand eller fjernvarme