Gå til hovedindhold

Storparcel med bygning - Byvej 21 - tilbudsfrist 25. nov. kl. 12.

Om denne udstykning

Storparcel med bygning - tidligere børnehave er i udbud.   

Tilbudsfristen er den 25. november 2021 kl. 12. Tilbuddet skal sendes pr. mail til grundsalg@mtm.aarhus.dk. 

Der skal afgives en pris på køb af ejendommen. Den tilbudte pris skal udgøre et fast beløb og afgives på udbudsmaterialets tilbudsblanket. Tilbudsprisen skal være angivet i danske kroner (DKK) ekskl. moms.

Ejendommen udbydes til salg til bolig-formål og overdrages med henblik på, at køber udvikler ejendommen. Køber overtager Ejendommen, som den er og forefindes og forestår selv eventuel nedrivning af eksisterende bebyggelse.

Ejendommen er beliggende i centrum af Beder, der en attraktiv by for såvel unge som ældre, tæt på skov og strand. Fra ejendommen er der kort afstand til offentlig transport.

Ejendommen er senest anvendt som kommunal børnehave, opført i 1970, men kommuneplanrammen giver mulighed for opførelse af boliger i op til to etager eller en maks. byggehøjde på 8,5 m. Den maksimale bebyggelsesprocent udgør op til 40 for arealer til rækkehuse og lign., svarende til op til 1.665 etagemeter.